Brandede afsendermails

To nye funktioner: Bedre branding af din virksomhed og sikkerhed for levering af notifikationer

Vi har arbejdet på at tilføje to nye funktioner i Effihub.

1) Send automails fra dit eget domænenavn

Fremover, når du sender automails (notifikationer) fra Effihub til dine kunder, så kan du sætte det op, så de ikke længere blive sendt fra en Effihub mail, men derimod med dit eget domæne. 

Det er en ændring, vi er rigtig glade for, da det det er med til at styrke det professionelle indtryk, dine kunder får af dig. Ved at whiteliste dit domæne forbedrer du også leveringssikkerheden af de mails som Effihub sender på vegne af dig til dine kunder. Det hjælper til at sikre, at dine notifikationer lander i den korrekte mailbakke for systemer som f.eks Gmail. 

Og det er naturligvis en gratis udvidelse, som vi har tilføjet.

For at tage denne funktion i brug, så skal du:

  1. Logge ind i Effihub og gå til KundeHUB > Branding. Her skal du udfylde hvilket domæne, du vil sende mails fra. Det skal være et personligt domæne (fx “mitfirma.dk”).
  2. Når du har gjort det, får du de nødvendige oplysninger (CNAME record og TXT record), som du skal bruge til at ændre dine DNS-indstillinger.
    VIGTIGT: For at whiteliste dit domæne skal du oprette en CNAME record og en TXT record i dit domænes DNS-indstillinger. Hvis du ikke selv ved, hvordan du skifter DNS-indstillinger for dit domæne, så skal du spørge din webudvikler eller hostingfirma. Det er ikke muligt at whiteliste domæner som yahoo.com eller gmail.com.
  3. Når du har ændret din DNS-indstillinger, skal du i Effihub (stadig i KundeHUB > Branding) verificere, at det hele virker.

2) Infobesked, når du registrerer opgaver og ønsker at underrette kunden om det

Når du registrerer opgaver på dine klippekort, kan du nederst slå til, at kunden bliver underrettet med en auto notifikation. Fremover kommer der en besked frem med info om enten:

  • hvem der får beskeden tilsendt
  • eller at mailen ikke bliver sendt, hvis der ikke er nogen kontaktpersoner tilknyttet kunden med HUB-adgang. Opgaven du er ved at gemme bliver naturligvis stadig registreret på klippekortet som normalt.

Sådan her ser det ud, når du fremover registrerer opgaver:

Automail besked

1. Når der findes en kontaktperson.

Automail besked

2. Når der ikke er en kontaktperson og mailen derfor ikke bliver sendt.

Thomas Herskind-Carlsen

Thomas Herskind-Carlsen

CEO & Founding partner i Effihub

Flere udviklingslogs

E-bog-klippekort-metoden-popup.jpg

Den fuldstændige guide

Sådan får du succes med klippekort

Hent guiden til webdesignere og kreative, der vil fakturere mere tid og have glade kunder.
Du bliver samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev og accepterer vores privatlivspolitik.