Sådan hæver du dine priser – uden at miste kunder!

Derfor skal du starte med at planlægge din prisstigning nu!

Du driver ikke en forretning, for at det skal være en nul-forretning. Vel?

Der skal være plads til, at firmaet kan vokse og skabe overskud. Ellers ender du bare ud i en masse slid og sene aftentimer med alt for mange opgaver til alt for få penge.

Derfor er det også afgørende, at du tager den rette pris for dine ydelser, hvilket vil sige en pris, der giver værdi for både dine kunder og din virksomhed.

Læs også om, hvordan du laver en god prisside, der sælger.

DOWNLOAD GRATIS E-BOG

hæv dine priser - uden at miste kunder

Du bliver samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev og accepterer vores privatlivspolitik.

Hvorfor skal du justere dine priser

Der er mange faktorer, der spiller ind, når du overvejer en prisstigning.

  • Hvor meget kan jeg hæve mine priser?
  • Hvordan skal jeg kommunikere det ud til mine kunder?
  • Hvad er det, jeg tilbyder værd (for kunderne)?
  • Hvordan undgår jeg at miste kunder?

Virksomheden og den værdi kunderne får ud af samarbejdet udvikler sig hele tiden.

Én person bliver måske til flere, du får mere erfaring og videreuddanner dig, paletten af services udvides, du indgår samarbejder med andre virksomheder, der skaber merværdi for dine kunder, osv.

Kort sagt, så er den pris du er startet ud med ikke nødvendigvis den rette pris længere. Dertil kommer, at den generelle prisudvikling gør, at det er sundt at kigge på sine priser ind imellem.

Hvis du sælger din tid, så er der lidt forskellige parametre, du kan skrue på for at få sammenhæng mellem indtjening og arbejdsmængde.

Du kan fx

  • ’løbe hurtigere’ og arbejde mere (hmm ikke så attraktivt i længden…)
  • begynde at sælge online produkter
  • indføre abonnementsløsninger i din forretning
  • sammensætte dine ydelser i pakker, der giver mere værdi og dermed koster mere
  • Eller du kan hæve dine priser.

Kend tegnene på, hvornår du bør hæve dine priser

Går du og overvejer om du kan – eller skal – sætte din timepris op, så er det et vigtigt tidspunkt at stille dig selv nogle spørgsmål.

Disse ting taler FOR, at du hæver dine priser:

Bliver dine tilbud accepteret med det samme ’no questions asked’?

Så oplever dine kunder, at de får meget værdi for pengene – og du tager sandsynligvis ikke nok.

Har du mere arbejde, end du kan nå at udføre?

Hvis du har svært ved at nå at kunne følge med og måske endda har en lang venteliste, så er det et tydeligt tegn på, at du tager for lidt for dit arbejde. Eller at der i hvert tilfælde er potentiale for højere priser.

Tilbyder dine konkurrenter de samme services til en væsentlig dyrere pris?

Hvis du sammenligner dine priser med dine konkurrenter, så husk også at kigge på erfaring, referencer, indhold, online salgssider, osv., da det er de samme faktorer, der spiller ind for dine kunder, når de vælger leverandør.

Har du prøvet at tilbyde dine services til en dyrere pris – og tilbuddet gik hjem?

Det kan være en god idé indimellem at teste dine priser overfor nye kunder ved at tilbyde dine services til en dyrere pris. Hvis du flere gange får opgaven, så oplever kunden – trods den dyrere pris – at de får værdi for pengene.

Planlæg din prisstigning

Når du har besluttet dig for at hæve dine priser, så er er tricket at gøre det på en måde, som styrker relationen til dine kunder og ikke sender dem over til dine konkurrenter.

Her er 5 ting, du skal begynde at planlægge og tænke over allerede nu, når du planlægger en prisstigning.

1. Timingen – hvornår træder prisstigningen i kraft?

Overvej, hvornår det er bedst at gennemføre en prisstigning. Det kan være i forbindelse med, at du ændrer, hvad du tilbyder dine kunder. Fx kan det være, at du skifter til at tilbyde pakkeløsninger i stedet for separate ydelser.

Det kan også være, når kalenderbladet skifter. Årsskiftet er et kendt – og generelt accepteret – tidspunkt at justere sine priser på.

Du bør også kigge på kundetilfredsheden i din virksomhed. Glade kunder er en vigtig forudsætning for at sætte priserne op. Det bedste tidspunkt er, når dine kunder oplever, at de får stor værdi for pengene og en god service. Her vil de være mere modtagelige overfor prisstigninger.

2. Varslingen – meld det ud i god tid

Eksisterende kunder bør have 1-2 måneders varsel – og evt. mulighed for at forudkøbe nogle timer hos dig til den gamle pris fx via klippekort. Så er de forberedt og prisstigningen kommer ikke bag på dem, når den træder i kraft.

Dog vil jeg i forbindelse med udmeldingen altid råde dig til at synliggøre værdien ved fortsat at samarbejde med dig.

3. Hvor meget skal prisen stige? 100 kr. pr. time…? +10%, +20%...?

Størrelsen på prisstigningen afhænger 100% af, hvor dine priser ligger i dag, hvad du sælger, hvor stor konkurrence der er på markedet og hvor stor en transformation (udbytte) dine kunder får af dine services.

Sælger du klippekort, kan du overveje, om de skal stige samtidig med din timepris – eller om du vil bruge klippekortene som en loyalitetsbelønner til at give dine kunder en ekstra fordelagtig pris (fordi de forudkøber X antal timer i din forretning).

4. Afprøv evt. nye timepriser overfor nye kunder

Hvis det er en markant prisstigning, du planlægger at gennemføre, og du frygter at miste kunder, kan du overveje om, du skal opdele det på

  1. en gradvis stigning overfor eksisterende kunder
  2. en ny pris overfor nye kunder

Det er en god måde at hæve prisen uden at ødelægge kundeforholdet til eksisterende kunder og samtidig teste dine nye priser.

Nye kunder kender ikke din gamle timepris og vil derfor blot forholde sig til prisen ud fra den oplevede værdi. Hvis du ikke får nogen nye kunder, efter du har meldt din nye pris ud, bør du overveje, om den er sat for høj – eller om du kan tilføje mere værdi til det, du tilbyder.

5. Skriftlig prisudmelding

Sørg for at melde prisstigningen ud på skrift til dine eksisterende kunder. Send dem en mail, hvor du i positiv tone og vendinger fortæller dem omkring prisstigningen.

  • Vær selvsikker og tro på, at du er pengene værd (ofte er du mere værd, end du selv tror). Det gør dig i stand til at gennemføre en god prisstigning.
  • Vær transparent omkring, hvorfor prisen stiger.
  • Vær tydelig omkring, hvornår prisstigningen træder i kraft.
  • Synliggør den værdi og den forskel, du gør for dine kunder.
  • Tilføj evt. en eller flere kundeudtalelser, så dine eksisterende kunder bliver bekræftet i, at andre også er tilfredse med dit arbejde.

Plus et par andre ting du skal huske:

  • Husk at tjekke og evt. ændre dine salgs- og handelsbetingelser.
  • Hvis du har priser på din hjemmeside, så husk at opdatere dem.

Vil du have flere artikler som denne?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked, når vi publicerer nye artikler, der hjælper dig med at drive en effektiv forretning.

Cathrine Herskind-Carlsen

Cathrine Herskind-Carlsen

Cathrine er medstifter, partner og CMO i Effihub. Hun har i en årrække arbejdet med visuel kommunikation, brugeroplevelser, webdesign og markedsføring. Cathrine elsker at optimere indhold og kommunikation - og se kunderne få succes med deres forretning.
Indhold
E-bog-klippekort-metoden-popup.jpg

Den fuldstændige guide

Sådan får du succes med klippekort

Hent guiden til webdesignere og kreative, der vil fakturere mere tid og have glade kunder.
Du bliver samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev og accepterer vores privatlivspolitik.