Abonnementsvilkår for Effihub

1. Accept og anvendelse

1.1. Disse abonnementsvilkår (herefter ”Vilkår”) gælder for alt samarbejde mellem Effihub ApS, CVR 37280038, Asmundshøj 427, 3480 Fredensborg (herefter ”Effihub”) og Kunden (herefter ”Kunden”).

Kunden accepterer disse vilkår ved at afkrydse ”Jeg har læst og accepterer abonnementsvilkårene” på Effihubs tilmeldingsside.

1.2. Effihub er en service, der kun tilbydes til virksomheder (B2B). Der er tale om Software-as-a-Service (SaaS), hvor Effihub stiller en tjeneste til rådighed i form af applikationer, der bliver hostet, drevet og vedligeholdt af Effihub.

1.3. Den person, der accepterer disse abonnementsvilkår, indestår uden undtagelse for, at vedkommende har fornøden fuldmagt til at acceptere vilkårene på virksomhedens vegne.

2. Abonnement

2.1. Abonnementet træder i kraft ved bestilling og fortsætter, indtil det opsiges. Effihub har dog ret til straks efter bestillingen at afvise Kundens tilmelding og/eller køb af tillægsprodukter og/eller –ydelser uden angivelse af årsag.

2.2. Ved tilmeldingen accepterer Kunden, at Effihub må trække det aftalte beløb på kundens kredit- eller debetkort, der er tilmeldt abonnementet, i overensstemmelse med det valgte produkt og den valgte periode.

2.3. Ved udløb af en abonnementsperiode forlænges abonnementet automatisk med en ny abonnementsperiode af en længde svarende til den foregående.

2.4. Nye kunder bliver tilbudt en gratis prøveperiode på 14 dage.

3. Opsigelse

3.1. Abonnementet kan fra begge parters side opsiges til udløbet af den indeværende abonnementsperiode.

3.2. Kundens opsigelse af abonnementet skal ske ved at afmelde det direkte i Kundens egen Effihub kundeportal (herefter ”Applikation”). Afmeldelse skal senest være gennemført kl. 12.00 den sidste bankdag i abonnementsperioden. Bliver afmeldelse gennemført senere, er Kunden bundet for den kommende abonnementsperiode. Effihub kan inden for samme frist opsige abonnementet med Kunden til udgangen af indeværende abonnementsperiode.

3.3. Effihub refunderer ikke evt. restbeløb af den indeværende abonnementsperiode, uanset om Kunden måtte vælge at ophøre med brug af Applikationen før periodens udløb.

3.4. Ovenstående gælder tilsvarende for nedgradering i abonnementet og/eller fravalg af tillægsmoduler. Nedgradering og/eller fravalg af tillægsmoduler foretaget rettidigt i indeværende periode vil således få virkning for næste periode.

4. Brug af Applikationen og køb af tillægsprodukter og -ydelser

4.1. Effihub giver Kunden en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og tidsbegrænset ret til at anvende Applikationen.

4.2. Denne ret gælder udelukkende for Kunden og dennes rådgivere (herved forstås ansatte, indlejede konsulenter og eksterne rådgivere for kunden), og Applikationen må hverken benyttes af andre eller til at foretage databehandling eller tilbyde andre ydelser for andre. Det påhviler Kunden forsvarligt at opbevare og håndtere Kundens login. Kunden indestår for og har det fulde ansvar for dem, som Kunden giver adgang til Applikationen, eller som bruger Kundens login.

4.3. Kunden skal sikre, at Applikationen ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade Effihubs navn, omdømme eller goodwill – eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering. Det er ikke tilladt at uploade materialer, der er stødende eller i strid med gældende lovgivning.

4.4. Enkelte moduler i Applikationen kan komme med egne betingelser og medføre et tillæg i abonnementsbeløbet. Kunden skal acceptere disse betingelser, inden tillægsmodulerne bliver aktiveret. Det samme gælder for evt. kapacitetsbegrænsede funktioner i selve Applikationen.

4.5. Efter oprettelsen kan Kunden ikke selv ændre sin Effihub URL.

4.6. Effihub forbeholder sig ret til ændring og afvisning af den valgte URL.

4.7. Effihub må kontakte kunden pr. e-mail eller telefon ifm. varsling af planlagt arbejde på Applikationen samt ved udgivelse af nye funktioner eller tillægsmoduler.

4.8. Effihub indsamler løbende oplysninger om brugeradfærd, når Kunden eller andre anvender Applikationen. Denne dataopsamling er anonym, og formålet med opsamlingen af disse data er forbedringer, videreudvikling og optimering af selve Applikationen.

4.9. Kunden er selv ansvarlig for at overholde Persondataloven i det omfang dette er relevant for Kunden. Effihub er uden ansvar for forhold, der hører under Persondataloven, anden regulering vedr. persondatabeskyttelse, eller anden offentlig regulering, herunder indhentelse af samtykke til behandling og eventuelt anmeldelse til Datatilsynet.

5. Priser og betaling

5.1. Abonnementet kan kun betales med det oplyste kredit- eller debetkort, som Kunden anvendte ved tilmeldingen, eller et nyt kort, som senere er tilmeldt.

5.2. Ved tilmelding og angivelse af kreditkortnummer, udløbsdato, navn og CVD/CVV nummer accepterer kunden, at kortet vil blive tilmeldt en abonnementsordning. Al betaling fra Kunden til Effihub foregår som udgangspunkt ved automatisk forudbetaling.

5.3. Effihub opbevarer ikke Kundens kreditkortinformationer – og har aldrig adgang til disse. Effihub bruger en certificeret PSP leverandør til håndtering af sikre betalinger.

5.4. Alle priser er eksklusive moms og angivet i danske kroner (DKK).

5.5. De til enhver tid gældende priser kan findes på Effihubs hjemmeside (https://effihub.com) og kan ændres ved opslag på hjemmesiden med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Det samme gælder for ændringer af sammensætning og indhold af abonnementstyper og tillægsmoduler. Kunden vil modtage oplysning om varslede ændringer på mail sendt til den mailadresse, der er tilknyttet Kundens administrator login.

5.6. Hvis betalingen fejler ifm. abonnementsfornyelse (fx pga. manglende midler på kortet, spærring af kortet, nyt kort, m.m.) – så har Kunden 7 dage til at opdatere sit betalingskort i Applikationen. Efter 7 dage bliver adgangen til Applikationen lukket, og hvis betalingen ikke finder sted inden for de næste 14 dage, ophører abonnementet straks, og al Kundens data bliver slettet.

5.7. Det er Kundens ansvar at informere Effihub om ændring af faktureringsoplysninger eller skift af kreditkort.

6. Misligholdelse

6.1., Ved væsentlig misligholdelse kan Effihub med øjeblikkelig virkning og uden varsel ophæve abonnementsaftalen. Effihub refunderer ikke evt. restbeløb af den indeværende abonnementsperiode.

6.2. Hvis Effihub gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til nærværende aftale, og misligholdelsen ikke berigtiges senest 30 dage efter, at påkrav herom er fremsat over for Effihub på info@effihub.com, kan Kunden ophæve abonnementet.

7. Data

7.1. Kunden ejer og kan frit disponere over egne data i Applikationen.

7.2. Effihub er berettiget til elektronisk at behandle data uploadet af Kunden til at drifte Applikationen samt opfylde sine forpligtelser over for Kunden.

7.3. Ved ophør af abonnementet vil Kundens adgang blive frakoblet. Kundens data inkl. backupdata og backuphistorik vil blive slettet 21 dage efter abonnementets ophør. I denne periode kan Effihub, hvor det findes rimeligt og kommercielt forsvarligt, give Kunden adgang til systemet for at eksportere data.

7.4. Kunden kan eksportere data fra systemet – og Kunden accepterer, at dette gennemføres af Kunden, inden abonnementets ophør. Såfremt Kunden ønsker Effihubs assistance til eksport af data, skal dette aftales særskilt, og sådan assistance blive afregnet iht. Effihubs til enhver tid gældende priser.

7.5. Effihub er berettiget til at opbevare Kundens data efter ophør i anonymiseret form med henblik på at anvende disse til statistik og analyse.

8. Drift

8.1. Applikationen tilbydes som en Software-as-a-Service løsning (SaaS), dvs. at selve Applikationen tilbydes som en webside over Internettet.

8.2. Effihub gør alt for at skabe den højest mulige driftsstabilitet – men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget udenfor Effihubs kontrol.

8.3. I tilfælde af nedbrud vil Effihub forsøge at reetablere normal drift hurtigst muligt.

8.4. Planlagte driftsafbrydelser vil blive varslet til Kunden og være placeret i tidsrummet mellem kl. 22:00 og 06:00 CET. Ved ikke-planlagte afbrydelser vil Effihub varsle Kunderne så hurtigt som muligt (typisk igennem opslag på hjemmesiden og login siden).

8.5. Effihub er berettiget til at foretage løbende opdateringer af selve Applikationen. Ændringer kan medføre ændring i opbygning samt ydelser tilbudt af selve Applikationen. Disse opdateringer kan ske med eller uden varsel. Opdateringer kan påvirke services, herunder information og data uploadet til eller afgivet i selve Applikationen. Kunden kan ikke fremsætte krav mod Effihub i den anledning.

9. Immaterielle rettigheder

9.1. Undtaget Kundens data, er resten af Applikationen beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder, der tilhører eller er licenseret af Effihub.

9.2. Der sker ingen overdragelse af immaterielle rettigheder til Kunden.

9.3. Kunden må ikke foretage ændringer i Applikationen, kopiere den eller frembringe afledte værker baseret på Applikationen eller nogen del deraf.

9.4. Kunden indestår for, at uploadede materialer ikke krænker tredjeparts rettigheder.

10. Overdragelse

10.1. Effihub kan uden begrænsning samt helt eller delvist overdrage sine rettigheder og forpligtelser iht. aftalen med Kunden til en eller flere fysiske eller juridiske personer.

10.2. Kunden må ikke helt eller delvist overdrage abonnementet til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra Effihub.

10.3. Kunden accepterer, at Effihub må benytte sig af underleverandører i alle forhold, herunder afvikling og drift af Applikationen, samt opbevaring af data og udvikling.

11. Ansvarsbegrænsning

11.1. Effihub Applikationen leveres som den til enhver tid er og forefindes, og Effihub yder ingen garanti, tilsikring eller indeståelse for Applikationen, ligesom Effihub ikke kan gøres ansvarlig for anprisninger.

11.2. Brug af applikationen foregår på eget ansvar. Effihub kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, tabt fortjeneste, følgeskader, tab af data, krav rejst af tredjemand, tab begrundet i produktansvar (i det omfang lovgivningen herom kan fraviges) eller øvrige tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed eller hændelige forhold.

11.3. Effihub fraskriver sig ansvar for forsinkelse/mangler, der opstår pga. forhold, der er udenfor Effihubs kontrol (force majeure).

11.4. Effihub er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af uvedkommendes adgang til Applikationen. Det er ikke i strid med Vilkårene at videregive sine login oplysninger til andre personer, dog bærer Kunden i alle forhold ansvaret for en sådan videregivelse.

11.5. I det omfang Effihub kan fungere sammen med andre tjenester og løsninger, og Kunden gør brug af dette, er Effihub uden ansvar af enhver art for tilgængeligheden, fejl i tredjemands produkter, sikkerhedsbrud, misbrug, fejlekspeditioner mv. Effihub er endvidere uden ansvar for sikring af data anvendt eller skabt via sådanne løsninger.

11.6 Hvis Kunden uanset ovenstående måtte have et erstatningskrav over for Effihub, kan et sådant krav under ingen omstændigheder overstige summen af Kundens betalinger for de seneste op til 6 måneders abonnement (regnet bagud fra konstateringen af den ansvarspådragende begivenhed). Beløbsbegrænsningen har kun retsvirkning i det omfang tabet skyldes hændelige forhold eller simpel uagtsomhed.

11.7. Et eventuelt krav mod Effihub skal gøres gældende senest 14 dage efter det tidspunkt, hvor de omstændigheder, som gav anledning til kravet, kom eller burde være kommet til Kundens kundskab. Reklamerer Kunden ikke rettidigt, fortabes kravet.

12. Fortrolighed og opbevaring af data

12.1. Data, der er indtastet og uploadet af Kunden opbevares på Effihub servere og andre cloud services.

12.2. Effihub har tavshedspligt om alle informationer, som Effihub måtte komme i besiddelse om Kunden, og må ikke videregive sådan information til tredjemand.

12.2. Under særlige betingelser og omstændigheder, og hvor det efter Effihubs vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, kan Effihub give tredjemand og myndigheder adgang til Kundens data (ifm. med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende).

12.2. Forbindelsen til Effihub Applikationen er krypteret ved brug af SSL teknologien.

13. Ændringer

13.1. Effihub er berettiget til at ændre disse Vilkår.

13.2. Gældende Vilkår findes altid på Effihubs webside.

13.3. Ved ændring af Vilkår skal Effihub varsle Kunden minimum 1 måned forud ved opslag på hjemmesiden. Kunden vil modtage oplysning om varslede ændringer på mail sendt til den mailadresse, der er tilknyttet Kundens administrator login.

13.4. Nye Vilkår accepteres automatisk ved brug af Applikationen, når nye Vilkår træder i kraft.

14. Lovvalg og værneting

14.1. Brug af Applikationen samt alle øvrige forhold relateret til aftalen mellem parterneb er i alle henseender underlagt dansk ret.

14.2. Eventuelle tvister mellem parterne skal afgøres ved Retten i Glostrup som rette værneting i første instans.

15. Gyldighed og ændringer

15.1. Disse vilkår er gyldige fra d. 09.09.2016.

E-bog-klippekort-metoden-popup.jpg

Den fuldstændige guide

Sådan får du succes med klippekort

Hent guiden til webdesignere og kreative, der vil fakturere mere tid og have glade kunder.
Du bliver samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev og accepterer vores privatlivspolitik.