Din tjekliste til den fuldendte klippekortkampagne
Når du vil sælge klippekort via en kampagne, så er der 3 fokusområder, du skal tage stilling til:
- Hvad er dit mål med kampagnen?
- Planlægning af din kampagne
- Udarbejdelse og eksekvering af kampagnen
Gratis kampagneplan skabelon
Download og brug denne skabelon, når du planlægger din næste klippekortkampagne (Excel). Den giver overblik og skaber en rød tråd i din kampagne.
Du bliver samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev og accepterer vores privatlivspolitik.
1. Hvad er dit mål med kampagnen?
Definér et klart mål med din kampagne. Det giver dig mulighed for at måle – og glæde dig over – din succes. En kampagne uden et mål bliver uklar både i eksekveringen og kommunikationen.
Derfor:
Hvordan ser succes ud for dig i denne kampagne?
Hvor mange klippekort forventer du at kunne sælge, fx baseret på hvor mange der allerede er på dit nyhedsbrev? Er det en bestemt størrelse klippekort, du har fokus på?
Hvem er din målgruppe?
Ønsker du fx at tiltrække nye kunder, gensælge til eksisterende kunder eller sælge til nuværende kunder, der ikke har købt klippekort før?
2. Planlæg din kampagne
Hvis du ikke har et konkret mål med din kampagne, så kan du heller ikke bestemme præcis, hvordan du skal gribe den an og skabe en rød tråd i kampagnen.
Planlæg hele din kampagne i stedet for at udarbejde e-mails ad hoc
Dermed er du sikker på, at du skaber et naturligt flow gennem kampagnen, hvor du
- får synliggør udbyttet af at have et klippekort hos dig (bl.a. ved at dele andres oplevelser)
- pirrer deres nysgerrighed og oplevelsen af ”det må jeg have” ved at benytte forskellige psykologiske triggers (fx sense of urgency)
- fjerner deres forbehold
- aktiverer dine læsere til at sige ja tak til dit tilbud NETOP, når de er klar!
Hvad er dit tilbud?
Hvordan får du kunderne til at sige ja tak. Overvej pris og brug af rabatter. Med klippekort er det oplagte typisk at køre en priskampagne. Men det kan også være i forbindelse med at
- du fx hæver dine klippekort priser, at du laver en kampagne, hvor kunderne kan købe dine klippekort til den gamle pris inden en bestemt dato
- som indtrækker til større projekter at du fx kører en lavpris kampagne hvor dit mindste klippekort bliver solgt med 50% rabat.
Hav altid en slutdato for din kampagne!
Hvornår udløber dit tilbud. Det skaber en ’sense of urgency’, der gør at dine kunder slår til i stedet for at blive distraheret af telefonen, aftensmaden der skal købes ind, andre opgaver eller …?
Hvor mange mails vil du sende?
3 mails fordelt over 1 uge…? 7 mails fordelt over 20 dage…?
Hvad passer ind i din forretning? Jo mere kompliceret et produkt det drejer sig (og jo dyrere det er), des flere mails plejer at være nødvendige.
Download kampagneplan skabelon
For hver kampagne du planlægger, så start med at udfylde dette skema. Det hjælper dig til at skabe en rød tråd, når du i næste step skal til at udarbejde dine e-mails.
Download vores planlægningsværktøj til kampagner lige her (Excel) – og se eksempel, hvor felterne er udfyldt:
Du bliver samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev og accepterer vores privatlivspolitik.
3. Udarbejdelse og eksekvering af kampagnen
Skriv dine e-mails
Ja du kan ikke komme udenom det ;o) Mailsene skal jo skrives. Et par tips til vinkler du kan bruge i dine mails:
- Vis, at du forstår dine kunders udfordringer eller frustrationer, fx
– Oplever du også, at …?
– Vil du gerne opnå XXX…?
– Er du frustreret over, at …? - Præsentér dem for løsningen/udbyttet af at købe dine klippekort
Hvis du er i tvivl om, hvad udbyttet er, så prøv at brainstorme eller læs dine tidligere kunders udtalelser, og beskriv herudfra de 3-5 vigtigste ting, din kunde får ud af at købe et klippekort i din forretning. Hvordan kan det hjælpe dem i deres forretning og gøre dem til en succes? Del også gerne andres resultater af at samarbejde med dig! - Opbyg troværdighed og tillid
Hvorfor er du den rette at samarbejde med? Hvilke kompetencer gør dig til en ekspert inden for dit felt?
Generelt bør du undlade at forsøge at sælge i den første mail – del i stedet for din viden og varm dine kunder op.
Og huske at bruge både emotionelle triggers (fx udtalelser fra tidligere kunder) og rationelle (spar X hvis du køber inden Y … eller tilbuddet gælder kun 24 timer endnu).
Vær professionel og personlig i din kommunikation
Skriv ligesom du taler. Det skaber genkendelse og troværdighed i forhold til hvordan dine kunder oplever dig i telefonen, og når I mødes.
Brug tydelige call-to-actions i dine mails
Vær specifik og fortæl, hvorfor det er vigtigt for kunden at slå til – lige nu!
Det er et faktum, at folk ikke tager aktion og handler, med mindre du beder dem om at gøre det. Derfor er det vigtigt, at du benytter call-to-actions, der præcist fortæller kunderne hvad de skal gøre.
Sådan her får du mest muligt ud af dine call-to-actions
- Benyt knapper – aldrig kun tekstlinks Knapper er lang mere synlige en tekstlinks. Ifølge Campaign Monitor så kan konverterings % ved at benytte knapper stige helt op til 28% – og det er da værd at tage med. Endnu en grund til at benytte knapper er at op mod 60% af alle e-mails bliver åbnet på en mobil, og det er langt lettere at klikke – og ramme – en knap end et lille diskret tekstlink.
- Vælg en god kontrastfarve til din(e) knap(per) Vælg en unik farve, der skiller sig ud og er synlig ift. resten af indholdet i dine mails. Det fanger øjet.
- Indsæt mere end 1 call-to-action i dine mails Hvis dine e-mails er lange, så indsæt flere call-to actions gerne formuleret forskelligt men med samme formål (fx et link til din webshop)
- Varier længdenAfprøv forskellige tekster på knapperne og se, hvad netop dine kunder reagerer bedst på (det kan dit emailsystem give svar på). Undgå de klassiske ”Læs mere” – de siger egentlig ikke så meget. Prøv hellere at være specifik omkring udbyttet.
Her er nogle eksempler på gode call-to-actions
- Vent ikke. Spar X% i dag!
- Ja tak, jeg må have et klippekort
- Bestil et X timers klippekort
- Spar penge – køb et supportklippekort
- Køb X timer – spar Y kr.
- Sådan kan du opnå fordele med et klippekort
- Køb i dag – og få hjælp i morgen
God fornøjelse med at planlægge din næste kampagne!